Vurderingen af timing, beløb og risiko for pengestrømmene er et grundlæggende fundament for regnskabsaflæggelsen. Opdelingen af cash flow indeholder driftsøkonomi, investeringer og finansieringer.
Det er afgørende for den vurdering som lægges på virksomheden likviditet, fleksibilitet og overordnede økonomiske resultater.
Hvad er cash flow?
Det er pengestrømmen for de penge der har gennemløb i firmaet. Betegnelsen beskriver at pengene flyder ind og ud af firmaet. Derfor beskriver cash flow både udbetalinger og indbetalinger. Det bruges for at skabe et overblik over pengenes bevægelse i organisatorisk forstand. Det kan for eksempel være indbetaling fra en varedebitor eller rater på en langvarig gæld. Læs mere her.
Hvorfor er cash flow vigtigt at have styr på?
Cash flow er en meget vigtig post at have styr på i din virksomhed. Grunden til det er så vigtigt, er for at have en forståelse af virksomheden økonomiske niveau. Hvis du kender dit cash flow ved du også om virksomheden er økonomisk sund. Hvis flowet med penge ind i firmaet er større end det der strømmer ud, så er der et positivt cash flow. Hvis cash flowet er positivt har du råd til at betale dine regninger. Med et positivt cash flow indikeres at likviditeten er stigende. Det gør at der er mulighed for at nedskrive gælden, investere i virksomheden, udbetale penge til aktionærer eller betale omkostninger.
Pengene kan også sættes ind til fremtidige finansielle udfordringer. Hvis virksomheden har en god og stærk økonomisk fleksibilitet, kan der drages fordel af gode investeringer. Det er også en stor fordel for virksomheden under økonomiske kriser.
Hvis du modsat har et negativt cash flow kan du ikke betale dine regninger. Det kan være nødvendigt at tilføre flere midler til din virksomhed. Med en opgørelse af pengestrømmen kan det af banker, skat og andre vurderes om virksomheden har stor nok likviditet. Det er nødvendigt for at firmaet kan indfri sine forpligtigelser og udbetale et udbytte. Det kan også lægge til grund for en ekstern finansiering.
Hvis du sørger for at tage cash flow med i regnskabet, er det nemmere at vise et overordnet billede af firmaets flow. Resultatopgørelsen vil have indtægter med, lige meget om de er blevet betalt eller ikke er betalt. Dette vil være synligt i en pengestrøm.
Frit cash flow
For at forstå en virksomheds sande rentabilitet ses på analyser for et frit cash flow. Det er en nyttig måling af de økonomiske resultater. Den frie pengestrøm beskriver hvor stort et beløb firmaet har indtjent, efter at have udtaget investeringsudgifter i f.eks. maskiner og lagerplads. Beløbet er et billede på hvad det står på bundlinjen, efter penge til bibeholdelse eller udvidelse af virksomhederne er taget ud.
Det giver et bedre indblik i nettoindkomsten for firmaet. Med det vises hvilke penge virksomheden har tilbage til at udvikle selskabet eller give til aktionærerne. Det frie cash flow er lig med driftsoverskuddet fra resultatopgørelsen fratrukket ændring af nettoaktiver fra drift. Det er især en vigtig opgørelse for aktionærer fordi det øger aktionærværdien for firmaet.
Skriv et svar