Måske sidder du ved et dejligt middagsselskab, hvor snakken pludselig falder på emnet bitcoins – og herunder investering i bitcoins. Du kan høre, hvordan de andre gæster diskuterer emnet ganske flittigt – der er både dem, der er for og imod – alt imens du selv føler dig ret uvidende, ganske enkelt fordi du ikke rigtigt har forstået al den hype om bitcoins. For hvad går det egentlig ud på?
Vil du blive klogere på bitcoins, skal du først og fremmest forstå begrebet kryptovaluta.
Den nye digitale valuta
Kryptovaluta er et begreb for en online digital valuta, der går uden om banker og myndigheder. Valutaen bliver således ikke styret fra en central enhed, men har sit frie liv på nettet, hvor både virksomheder og private kan bruge valutaen som betalingsmiddel, eksempelvis for private tjenester eller diverse varer købt online i butikker, der indgår i systemet. Du skal købe din kryptovaluta hos bestemte forhandlere, hvorefter den sendes videre til en såkaldt wallet, hvorfra du så kan bruge den som ønsket – eksempelvis til handel på børserne.
Det lidt abstrakte ved kryptovaluta er, at den ikke har nogen fysisk form. Der bliver således hverken udstedt mønter eller sedler – den omfatter udelukkende online cryptocoins, og den pågældende valuta findes kun i din online wallet – og den kan ikke spores, hvis du først vælger at sælge dine cryptocoins.
Præcis som du kender det fra almindelige valutaformer, findes der forskellige former for kryptovaluta, eksempelvis DKK, SEK og NOK etc. Bitcoins er et af flere eksempler på en kryptovaluta. Den ramte markedet tilbage i 2009 og blev lanceret af den lidt gådefulde Satoshi Nakamoto.
Værdien fastsættes ud fra udbud og efterspørgsel.
Den nye fremtid?
Mange spår, at online valuta bliver en stor ting – og hvor bankerne og deres reguleringer af de enkelte valutaer bliver sat helt ud af spil. Derfor har mange også allerede investeret store summer i bl.a. bitcoins. Da bitcoins ramte markedet, var der en masse hype om valutaen, og den nåede himmelhøje værdier. I dag blæser der stadig en mild vind om bitcoins og kryptovaluta i al almindelighed, men værdierne er nået ned på et noget andet niveau. Ingen er dog i tvivl om, at den digitale valuta er fremtiden – spørgsmålet er blot i hvilken form.
Vil du forsøge dig frem med den digitale valuta, kan den handles online, hvorefter du kan bruge den i bl.a. butikker. Flere tusinde butikker på verdensplan modtager eksempelvis bitcoins.
Skriv et svar