Her får du 3 gode tips, som du kan tage med i dine overvejelser, når du kigger efter indboforsikring. Har du allerede en forsikring på dit indbo, så kan du bruge rådene herunder til at tjekke op på, om du har tegnet en korrekt forsikring eller ej.
Hvad dækker en indboforsikring?
En indboforsikring dækker kort sagt al indbo og inventar i dit hjem, hvis der sker skader. Som et dansk forsikringsselskab så fint har formuleret det, så dækker indboforsikringen alle de ting, der ville falde ud, hvis du vendte dit hus på hovedet og rystede det.
Der findes dog en masse tillægsforsikringer, som du kan tegne ud over indboforsikringen. Disse tillægsforsikringer varierer fra selskab til selskab, og de kan dække alt lige fra cykler til elektronik.
Derudover indeholder en typisk indboforsikring også en ansvarsforsikring, som dækker dig og alle andre, som bor i husstanden. Ansvarsforsikringen dækker skader, som du eller andre på bopælen forvolder andre personer eller andre personers ejendele.
Dine udeboende børn er også forsikret
Dette punkt er mange danskere ofte i tvivl om, og derfor ville vi lige slå det fast en gang for alle. Langt størstedelen af danske forsikringsselskaber tilbyder indboforsikringer, som også dækker dine børn, når de er flytter hjemmefra. Oftest vil den dække, indtil barnet er fyldt 21 år, og derudover må vedkommende ikke selv have børn.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit udeboende barn er dækket af din indboforsikring, så tjek din police igennem, eller kontakt dit forsikringsselskab. Det er f.eks. uheldigt, hvis dit barn vælger selv at betale for endnu en indboforsikring, hvis han eller hun allerede er dækket ind under din forsikring.
Mere info: dit-indbo.dk/forsikring
Sørg for at angive korrekt forsikringssum
Dette punkt er vigtigt. Når du skal tegne en indboforsikring, så vil selskabet typisk bede dig om at angive forsikringssummen, eller indbosummen, af dit indbo. Dette beløb er cirka-værdien af alt dit indbo, og dermed et tegn til forsikringsselskabet om, hvor dyrt det bliver for dem at dække dine ting, hvis uheldet er ude.
Du skal sørge for at ramme så præcist, som overhovedet muligt, af to årsager. Hvis du sætter summen for lavt, og uheldet er ude, så dækker forsikringen ikke alle udgifterne. Omvendt bør du heller ikke sætte den for højt, da du så vil komme til at betale alt for meget i forsikringspræmie, i forhold til hvad dit indbo er værd.
Skriv et svar