Om økonomi

Magasin med tips og guides inden for økonomi

  • Forside
  • Forsikring
  • Lån

Kasko og ansvarsforsikring – Hvad er forskellen?

december 17, 2014 by admin Skriv kommentar

De to mest anvendte forsikringer på biler er kaskoen og ansvarsforsikringen. Mange mennesker bliver dog oftest i tvivl om, hvad der er hvad, og hvilken forsikringer, der dækker hvilke skader. Især unge eller nye bilejere kan have problemer med at gennemskue forskellene.

Ansvarsforsikringen er først og fremmest lovpligtig. Den skal du tegne, hvis du er bilejer, hvad enten du vil eller ej. Den dækker nemlig skader, du forårsager på andre personers ejendele eller selve personen. Hvis du f.eks. kommer til at køre ind i en forankørende bil, fordi den pludselig bremser op, hvormed du forvolder skade på bilen, føreren eller begge, så dækker ansvarsforsikringen skaderne.

Kaskoforsikringen er derimod en frivillig forsikring. Den dækker eventuelle skader på din egen bil. Det behøver ikke kun være færdselsrelaterede skader – det kan lige såvel være skader i forbindelse med tyveri, brand eller hærværk.

Hvornår bør jeg købe kaskoforsikring?

Du skal dog ikke bare kaste dig hovedkulds ud i at tegne kaskoforsikringer til højre og venstre. Det skal nemlig kunne betale sig for dig at have en kaskoforsikring på din bil. Hvis din bil er meget gammel og ikke mange penge værd, så er det nemlig ikke sikkert, at det kan betale sig at forsikre den mod skader.

Som tommelfingerregel kan du sige, at hvis din bil er mindre end 20.000 kr. værd, så er det utænkeligt, at en kaskoforsikring kan betale sig – statistisk set. Du bør dog alligevel undersøge sagen nærmere på egen hånd, da de forskellige forsikringsselskaber sagtens kan have fordelagtige priser alligevel.

Kaskoforsikringen er som sagt frivillig. Du kan dog nogle gange komme ud for at blive bedt om at tegne en kaskoforsikring alligevel. Dette kan være aktuelt, hvis du låner penge i banken til at finansiere købet af en ny bil. I sådan en situation kan banken påbyde dig at tegne forsikring på bilen, så de har en sikkerhed i at låne dig pengene.

Skrevet i: Forsikring

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste indlæg

  • Effektiviser din markedsføring med flotte reklamegaver
  • Find den perfekte julegave til dine ansatte
  • Prisen på en rodbehandling
  • Danske virksomheder bruger millioner om året på at fjerne graffiti
  • Køb den rigtige julegave til medarbejderne i firmaet
  • Køb den rigtige julegave til medarbejderne i firmaet
  • Spar penge – Køb årets julegaver i god tid!
  • Vil du blive klogere på kryptovaluta?
  • Spar penge på din nye seng

Søg i arkiv

Kategorier

  • Forsikring
  • Investering
  • Kontor
  • Lån
  • Økonomi & husholdning
  • Sparetips
  • Uncategorized

Copyright © 2025 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log ind