Bogføring og regnskab er ikke altid det mest ophidsende ved at drive virksomhed, men er samtidig utroligt vigtige at holde styr på. I værste fald kan rod i regnskabet betyde bøder eller i svære tilfælde tvangsopløsning af et selskab.
Der er mange fordele ved at benytte en revisor, og de primære er, at du slipper for at bokse med det selv, og du er sikker på, at det bliver gjort ordentligt.
Men for mange mennesker rejses spørgsmålet så, om hvilken revisor de har brug for. Ved du, om du har brug for en almindelig revisor eller en statsautoriseret revisor til at klare din bogføring? Og er du klar over forskellen? Få svarene på begge dele lige her.
Hvad er forskellen på en almindelig og statsautoriseret revisor?
Når der tales om revisorer, er det typisk to forskellige slags, som omtales:
- En registreret revisor
- En statsautoriseret revisor
Begge typer er det, som betegnes som en godkendt revisor, som altså er uddannet i bogføring. Denne betegnelse er relevant, da titlen revisor i sig selv ikke er en beskyttet titel.
Den praktiske forskel mellem en registreret revisor og en statsautoriseret revisor er med årene blevet mindre og er i dag ganske minimal. For eksempel er begge typer underlagt den samme revisorlovgivning, og i størstedelen af deres tid udfører begge slags revisorer lignende typer arbejdsopgaver.
Begge typer revisorer kan hjælpe dig med følgende opgaver:
- Udarbejdelse af momsopgørelser og momsregnskaber
- Udarbejdelse af årsregnskaber
- Revision af regnskabet, hvis dette er nødvendigt
- Udarbejdelse af din selvangivelse
- Forhandlinger med Skattestyrelsen
- Udarbejdelse af budgetter i din virksomhed
- Møder med pengeinstitutter eller andre finansieringskilder
- Opstart af elektronisk bogføring
Forskellen på de to titler findes blandt andet i deres uddannelse. En registreret revisor skal ”kun” gennemføre den toårige kandidatuddannelse cand.merc.aud. For at blive statsautoriseret, skal en revisor have mindst tre års erhvervserfaring på et statsautoriseret revisionskontor (hvoraf mindst et år er efter den afsluttede kandidatgrad). Herefter skal personen igennem tre skriftlige revisoreksamener, samt en mundtlig eksamen på Børsen i København. Denne efteruddannelse er godkendt af staten, og deraf kommer den beskyttede titel statsautoriseret revisor.
Har jeg brug for en statsautoriseret revisor?
Langt de fleste virksomheder i Danmark har ikke behov for at få tilknyttet en statsautoriseret revisor, men kan i mange tilfælde klare sig med en registreret revisor.
Dog er der enkelte undtagelser – visse virksomheder skal nemlig benytte en statsautoriseret revisor:
- Finansielle virksomheder (for eksempel banker og kreditinstitutter).
- Børsnoterede selskaber: Her gælder typisk et strengere regelsæt, som det kræver stor erfaring og viden for at overholde.
- Foreninger eller virksomheder, som modtager eller ansøger om støtte fra det offentlige (for eksempel i form af legater fra offentlige fonde til små eller større projekter).
Derudover er der i mange af de større virksomheder i Danmark tradition for at benytte statsautoriserede revisorer, men dette er mere et spørgsmål om smag og behag end lovgivning eller regler.
Inden du beslutter dig for, hvilken type revisor du gerne vil benytte, kan det være en idé at medtænke, at en statsautoriseret revisor typisk har en højere timeløn end en registreret revisor, men til gengæld i nogle tilfælde også har mere erfaring, og leverer højere kvalitet.
Skriv et svar