Om økonomi

Magasin med tips og guides inden for økonomi

  • Forside
  • Forsikring
  • Lån

5 nemme råd til din økonomi

januar 26, 2018 by admin Skriv kommentar

En sund privatøkonomi er vigtigt. Konsekvensen ved ikke at have styr på sin økonomi er mange, og hvis du ikke har styr på dine indtægter og udgifter, kan det blive en kamp at holde orden i det hele med regninger, opsparing og meget mere. Økonomisk rod kan i sidste ende sende dig i RKI, hvilket for alvor begrænser dine kreditmuligheder.

Vi har samlet 5 råd, som du nemt kan implementere i din privatøkonomi for at få styr på det hele – og undgå søvnløse nætter og bekymringer over økonomi.

1. Læg et budget

Det første råd er såre simpelt, og du har garanteret hørt det mange gange før. Men at have et budget over ens økonomi er simpelthen alfa og omega. Med et budget har du mulighed for at få det fulde overblik over udgifter og indtægter, så du ved præcis hvor mange penge, du har til hver ting i dit liv. På den måde glemmer du ikke vigtige udgiftsposter, og det er ligeledes nemmere at finde luft og plads – og eventuelt starte en opsparing.

Et budget lægges som regel en gang om året, og det omfatter samtlige udgifter og indtægter, der skal betales i løbet af årets 12 måneder. På den måde sikrer du, at alle dine regninger betales – også dem, der er halvårlige, som ellers kan komme bag på en. Rådfør dig med et advokatfirma, hvis du har brug for hjælp til kreditorer eller lignende, eller lav et budget med din bank, hvis du har brug for hjælp.

2. Lav en mappe til dine regninger

Det er en god idé at holde styr over dine regninger. Mange har svært ved at sætte deres udgifter i system, men det giver et godt overblik – og du slipper for for sent betalte regninger, eller regninger, der hober sig op alle mulige (og umulige) steder i hjemmet.

Det giver dig overblik, hvis du har alle dine regninger samlet på ét sted, så du aldrig har problemer med at finde dem igen. Inddel dem eventuelt efter kategori, så du får et endnu bedre overblik.

3. Betal dine regninger til tiden

Den her giver måske sig selv, men ikke desto mindre er det en stor faldgrube. Det kan ske for selv den bedste, men desværre leder ikke-betalte regninger til rykkere og gebyrer, så det originale beløb stiger.

Hvis du har problemer med at holde overblik over, hvornår de forskellige regninger skal betales, kan du skrive dem ind i kalenderen. Gør det lige så snart, du får dem ind ad døren, og sæt eventuelt en reminder (hvis du bruger elektronisk kalender). På den måde husker du altid at få dine regninger betalt. Får du dine regninger elektronisk, kan det for nogle være en hjælp at skrive dem ud og klistre dem op på en kalender, så man har et visuelt overblik.

4. Klip kortet

Det lyder måske lidt norrønt, men hvis du har problemer med at holde dit forbrug nede, kan det være en rigtig god idé. Det gør nemlig dine penge håndgribelige, så du rent faktisk kan se, hvor mange penge du bruge – og hvornår du gør det.

Hæv penge én gang om ugen og gør det til en vane, at de hævede kontanter skal holde til alle ugens syv dage. Ved at have pengene fysisk foran dig, tænker du mere over, hvad du bruger dem til.

5. Start en opsparing

At starte en opsparing bør hænge sammen med at starte et budget. Her bør du nemlig lave en post, der hedder opsparing. En opsparing kan bruges til en decideret genstand eller aktivitet, men den kan også bruges som en post til uforudsete udgifter. Hvis computeren brænder sammen, har du derfor penge fra opsparingen til at købe en ny.

Lav en fast overførsel til opsparingen hver måned, med hvad du føler, du kan undvære i dit budget. Det kan være alt fra 50 kroner og opefter.

Andre gode råd til en sund økonomi:

  • Tænk over dit forbrug
  • Køb kun ind én gang om ugen
  • Tjek dine lån og forsikringer igennem
  • Tjek dine varme – og eludgifter
  • Sæt tæring efter næring

Skrevet i: Økonomi & husholdning, Sparetips

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste indlæg

  • Effektiviser din markedsføring med flotte reklamegaver
  • Find den perfekte julegave til dine ansatte
  • Prisen på en rodbehandling
  • Danske virksomheder bruger millioner om året på at fjerne graffiti
  • Køb den rigtige julegave til medarbejderne i firmaet
  • Køb den rigtige julegave til medarbejderne i firmaet
  • Spar penge – Køb årets julegaver i god tid!
  • Vil du blive klogere på kryptovaluta?
  • Spar penge på din nye seng

Søg i arkiv

Kategorier

  • Forsikring
  • Investering
  • Kontor
  • Lån
  • Økonomi & husholdning
  • Sparetips
  • Uncategorized

Copyright © 2025 · Metro Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log ind