For mange af os er det de faste udgifter, som tit trækker tænder ud rent økonomisk. Det er pengene til forsikring, mobilabonnement, vand og varme og ikke mindst el, som hver måned stille og roligt dræner kontoen for penge.
Alle disse ting koster, men de er en nødvendighed; og derfor giver de fleste af os uden at kny de penge, som der nu engang skal til. Men hvorfor betale i dyre domme, hvis det kan gøres billigere? Er man lidt ekstra opmærksom og tjekker man lidt ekstra op, så vil man nemlig opdage, at der potentielt er mange penge at spare på de faste udgifter.
Tjek din udbyder og konkurrencen
Når det kommer til nogle af de basale tjenester som vi betaler andre for – for eksempel mobilabonnement og internet – så er det svært at skære ned på sit forbrug. Det behøver man heller ikke.
I stedet bør man kigge på, om ens udbyder nu også giver en den bedst mulige pris. Med en store konkurrence, der er på markedet, er der nemlig stor sandsynlighed for, at man kan få samme ydelse til en lavere pris et andet sted. Ofte kan man sammenligne priser og tilbud online.
Spar penge på energien
Men ens energiforbrug er også et sted, hvor man virkelig potentielt kan spare penge på de faste udgifter. Der er mange forskellige måder at gøre det på. En kunne være at bruge samme metode som ovenfor og overveje at skifte udbyder.
Men når det kommer til energi er priserne mere fastlåste, og mulighederne er ikke så mange. Det er derfor langt fra sikkert, at man opnår noget konstruktivt ved at vælge en anden udbyder af energi. Der er derimod andre metoder, og de handler i høj grad om ens hjem og ens vaner.
Start med et energitjek
Et godt sted at starte kunne være at få et energitjek af ens bolig. Dette tjek kommer omkring en bred vifte af ting. Den primære af disse er, hvordan isoleringen i hjemmet er. Hvis isoleringen er dårlig, så mister man naturligvis en masse varme – og det kan være enormt skidt for elregningen.
Et energitjek er typisk så effektivt, at det ikke kun vil kunne påpege dårlig isolering, men også finde de konkrete steder i huset, hvor varmen strømmer ud. Får man disse udbedret vil man kunne spare rigtig mange penge på energi i det lange løb.
Mindre energiforbrug er godt for miljøet
Pengene er den primære grund til at få lavet et energitjek for rigtig mange mennesker. Men der er også andre fordele ved at isolere bedre, som er mere almennyttige. For eksempel sparer man energi og forbruger med mindre CO2.
CO2 er en af de helt store syndere, når det kommer til miljø og klimaforandringer. Derfor er alle nedsætninger af udledning kærkomne, og energiforbrug er virkelig et sted, hvor man kan sætte ind. Som privatperson kan man derfor slå to fluer med et smæk, hvis man får lovet et effektivt energitjek.
Skriv et svar